Kildemarksvej 105, 4700 Næstved

Skøn 1-plans villa i midten af Næstved

Velkommen til Kildemarksvej 105, 4700 Næstved som byder på 97 m2 boligareal fordelt i ét plan. Denne villa er en perle med en ideel kombination af veldisponerede rum og central beliggenhed.

Boligen byder på en behagelig og indbydende atmosfære, hvor det delvist åbne køkken-alrum skaber det perfekte samlingspunkt for hele familien. De 97 m2 er godt udnyttet på 3 gode værelser, et pænt badeværelse og en dejlig stue.

Fra stuen er der udgang ud til en skøn, overdækket terrasse, hvor der er rig mulighed for benyttelse hele året. Her er desuden installeret et skønt udekøkken, så familiens kok rigtigt kan udfolde sig.

Haven er veldisponeret, med flere gode terrasser, hyggekroge og en lille "strand" med plads til liggestole. Derudover er der en dejlig stor indkørsel og en carport. I forlængelse med carporten finder du et stort værksted med masser af plads til opbevaring.

Beliggenheden er rolig, men alligevel kommer I til at bo tæt på alt i Næstved, som I skal glæde jer til at udforske, medmindre I allerede kender byen, for så er I helt med på, hvor skønt her er. Der er nemlig både skov helt tæt på, så løbeskoene kan luftes, mens I også kan gå til indkøb, for efter bare 650 meter slår første dagligvarebutik dørene op. Bus og tog er til rådighed for pendleren, og takket være placeringen nær bymidten er det også oplagt at bruge cyklen, når I færdes.

Drømmer du om at bo centralt i Næstved, med alle hverdagens fornødenheder lige i nærheden. Så er Kildemarksvej 105 noget for dig!
Kontakt os for yderligere information eller for at booke en fremvisning af denne skønne 1-plans villa på 24 84 81 91.