Nyvangsvej 2, 4A og 4B, 4160 Herlufmagle

Unik mulighed for blandet bolig/erhverv!

Velkommen til Nyvangsvej, hvor I nu har mulighed for at købe hele 3 matrikler og derved skabe de bedste rammer, for jeres kombinerede bolig- og erhvervsdrømme! Ejendommene rummer samlet over 730 m2 bygninger og velbeliggende grunde på samlet 5.992 m2.

Nyvangsvej 4A - Bolig:
Den rummelige og moderniserede bolig strækker sig over 247 m2 boligareal og er placeret på en 1.399 m2 stor grund i "traditionel villa-stil". Den store buede indkørsel leder os op til huset og hér er plads til at både I selv og jeres gæster kan parkere. Desuden møder vi en stor, muret garage på 73 m2.

Vi træder indenfor via den store entré, som er adgangsgivende til et godt kontor og et gæstetoilet. Videre fra entréen kommer vi til husets hjerte - Det store køkken-alrum, hvor plads ikke er en mangelvare. Det lækre Vordingborg-køkken er indrettet med masser af plads - Både til madlavning og opbevaring. Familiens kok går ikke glip af selskabet, da køkkenet åbner op til den store spisestue, som videre føre os ind til den hyggelige stue. Fra spisestuen har vi udgang til en skøn, overdækket terrasse og en stor, sydvendt terrasse. I stueplan har vi desuden et praktisk bryggers.

På boligens 1. sal har vi et lækkert badeværelse med spa og brus, 4 store værelser og endnu en stor stue - Herfra kan man nyde udsigten over de åbne vidder og aftensolen.

Nyvangsvej 4B - Erhvervsbygning:
Her mødes vi af 341 m2 bygning (Tidligere lager og fabrik), som primært fordeler sig på 2 store haller, samt flere mindre rum, derudover har vi en overdækning på 54 m2, beliggende på 2.659 m2 grund.

Bygningen må forventes at skulle renoveres forinden ibrugtagning påny.

Nyvangsvej 2 - Erhvervsgrund:
Slutteligt finder vi 1.934 m2 erhvervsgrund, som tidligere har været benyttet til opbevaringsplads for sælgers firma.

Kan I se mulighederne på Nyvangsvej? Så bestil en fremvisning allerede i dag på 24 84 81 91!